23948sdkhjf

Egetæpper er tæt på opkøb

Egetæpper forhandler nu med en tysk tæppeproducent om opkøb af aktiemajoriteten, skriver virksomheden i en børsmeddelelse.

Carpet Concept, som Herning-koncernen vil overtage, har hovedsæde i Bielefeld og produktion i Münchenbernsdorf godt 100 km syd for Leipzig.

Anledningen til overtagelsen er et generationsskifte hos Carpet Concept, som blev startet af den nuværende ejerleder i 1994. Planen er, at Thomas Trenkamp i en overgangsperiode skal være mindretalsaktionær.

Den tyske virksomhed er specialist inden for innovative tæppeløsninger og har 100 ansatte og en årsomsætning på cirka 200 mio. kr.

Inden udgangen af november vil det blive meddelt til fondsbørsen, om handlen lykkes eller ej, meddeler Egetæppers bestyrelsesformand Ebbe Malte Iversen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096