23948sdkhjf

EU-lande skal købe grønnere ind

Målsætning: Om et halvt år skal halvdelen af samtlige offentlige møbel-indkøb være ’grønne’.
EU's miljøministre gav deres støtte til en ny grøn pakke på et netop afholdt rådsmøde i Bruxelles. Pakken indebærer, at halvdelen af alle offentlige indkøb på en række udvalgte områder skal være ’grønne’.

Danmark er i forvejen blandt de syv lande, der er bedst til offentlige grønne indkøb, og det giver den danske regering en stor fordel i bestræbelserne på at realisere det grønne mål:

- Vi får nu glæde af, at vi i Danmark allerede er bevidste om, at der både er sund fornuft og fornuftig forretning i miljørigtige varer og ydelser, siger miljøminister Troels Lund Poulsen og fortsætter:

- Den grønne linje i EU gør det vigtigere end nogensinde, at både virksomheder og myndigheder tænker grønt. Det bliver afgørende for at øge konkurrenceevnen - nu ikke bare i Danmark, men i hele EU. At det bliver de samme kriterier, der definerer et grønt indkøb i hele EU, vil gøre det ensartet og mere gennemskueligt. Det er en stor fordel for både købere og sælgere af de miljørigtige varer og ydelser.

For at gøre det lettere at indkøbe grønt, vil EU-kommissionen nu udvikle fælles retningslinjer for, hvad et grønt indkøb er. Definitionen vil variere fra produkttype til produkttype, men vil lægge sig op ad eksisterende miljø- eller energimærker, for eksempel EU-blomsten. De nye kriterier forventes i høring i starten af 2009.

Følgende områder er inkluderet i 50 %-målsætningen: Byggeri, fødevarer/cateringservices, transport, elektricitet, pc- og kontorudstyr, arbejdstøj, papir, møbler, rengøringsmidler samt services og udstyr til sundhedssektoren.

Kilde: Miljøministeriet

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094