23948sdkhjf

Nyt indeklimamærke til dansk gulvproducent

Gulvproducenten Junckers i Køge er klar med en komplet vifte af træplejeprodukter inden for olie og lak, der alle bærer Indeklimamærket – til gavn for alle, der ønsker at sundere og mere behageligt indeklima.

I Danmark bliver vi mere og mere opmærksomme på vores sundhed og almindelige velbefindende, og vi bliver stadigt mere kritiske over for de produkter, vi omgiver os med. Det mærker man bl.a. hos Junckers Industrier i Køge, der ud over at være en af Europas største producenter af massive trægulve også producerer en lang række træplejeprodukter, såsom olier og lakker.

- De senere år har vi fået rigtig mange forespørgsler fra forbrugere og professionelle gulvlæggere på træplejeprodukter, der giver et bedre indeklima. Vi har altid satset på grønne tiltag, så derfor har vi også taget dette til efterretning. Over de sidste år har vi udviklet vores produkter, så langt de fleste af vores lakker og olier nu opfylder de skrappe krav fra Dansk Indeklima Mærkning. Selvom de nye produkter er blevet mere grønne, er de mindst lige så gode og slidstærke som tidligere – vi er ikke gået på kompromis med kvaliteten og produkterne har været taget i brug ca. 1 år og er dermed testett grundigt af både de professionelle gulvslibere og også den private forbruger, siger Nordisk salgschef hos Junckers, Torben Olsen.

Indeklimamærket er det synlige bevis på, at et givent produkt overholder de strenge krav fra Teknologisk Institut, der administrerer Dansk Indeklima Mærkning. Der stilles både krav til produktet i dets brugsfase, og til den påvirkning af luftkvaliteten i indeklimaet, der sker efterfølgende. For én ting er indholdet af kemiske stoffer i produktet, noget andet er, hvilke stoffer der frigives til luften – den såkaldte afgasning. Et indeklimamærket produkt har gennemgået en omfattende prøvning og har dokumentation for afgivelsen af kemiske stoffer til luften.

Indeklimamærket ligger fint i forlængelse af Junckers’ generelle miljøpolitik. Man kan blandt andet bryste sig af at have et produktionsanlæg med et CO2-positivt regnskab.

- Vi er meget opmærksomme på alle led i produktionen og udnyttelsen af vores råvarer Med Indeklimamærket tager vi endnu et skridt i retning mod et mere bæredygtigt byggeri og et sundere indeklima. De fleste af vores produkter er lige til at gå til og kan sagtens anvendes af private, der ønsker at renovere deres bordplader og trægulve. Har man ikke mod på selv at gøre det, skal man blot efterspørge de indeklimamærkede produkter hos sin gulvmand, siger Torben Olsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11