23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Wood Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Underskud svækker ikke ambitionerne

Skuffesideproducenten Danfold A/S er kommet ud af årets tredje kvartal med et underskud før skat på 2,7 mio. kroner. Trods vanskelige markedsforhold fastholdes kapaciteten, og virksomheden tror på et godt 2009.
Annonce

Efter et kvartalsminus på 2,7 mio. før skat har Danfold samlet set realiseret et underskud før skat på lige under 4 mio. kroner i årets første tre kvartaler.

Ledelsen konstaterer, at ”væsentlige af selskabets kunder har udskudt og afbestilt normale volumener”, og det har den ambitiøse virksomhed har nu taget konsekvensen af.

Annonce

Således nedjusteres forventningerne til årsregnskabet fra et resultat mellem 0 og -3 mio. til et underskud, der forventes at lande mellem -4 og -7 mio. Samtidig forventes omsætningen nu at ende på 50-60 mio. mod tidligere udmeldte 65-75 mio. kroner.

Tro på fremtiden Annonce

Udover den reducerede ordreindgang er det især arbejdet med kvalitetscertificeringer og salgsfremmende aktiviteter, der koster på bundlinjen. Danfold har i årets løb blandt andet opnået en såkaldt IWAY-certificering, hvilket har ført til en værdifuld aftale med Ikea.

Annonce

Samtidig har et nyetableret salgskontor i Tyskland fået en god start, og samlet set giver de nye tiltag Danfold-ledelsen en overbevisning om, ”at man i løbet af 2009 vil se en fornuftig efterspørgsel efter selskabets produkter”.

Det forstærkes yderligere af, at Danfold har valgt at holde på medarbejderstaben, ligesom der foreløbigt ikke er fundet anledning til at pille ved forventningerne til næste år. De lyder således fortsat på et resultat på cirka 9 mio. kroner og en omsætning i omegnen af 145 mio.

Annonce

Danfold har en målsætning om inden 2010 at etablere sig blandt de førende og mest respekterede producenter af skuffesider baseret på fyrretræ og folierede spånplader i Europa.

Annonce

Kilde: Danfold A/S

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|