23948sdkhjf

"Flere udbud kræver jo, at man også er bæredygtig"

Og nu har jysk møbelfabrik fået bevis for at være det.
Møbelfabrikken Magnus Olesen i Durup på Nordsalling oplever stadig oftere, at bæredygtighed og miljøkrav er en del af udbudsbetingelser.

Derfor har den jyske producent nu valgt at blive certificeret igennem den internationale bæredygtighedsorganisation FSC, og certifikatet kom i hus i sidste uge.

Certifikatet betyder, at Magnus Olesen kun får træleverancer, som på dokumenteret vis er bæredygtig og ikke stammer fra eksempelvis ulovlige hugster.

- Vi synes, det er en naturlig del at lave forretning på, når man har produktion i Danmark. Derfor har vi det rigtigt godt med det, selv om der er mange interne ressourcer, som er blevet ofret på det, siger adm. Nils Knudsen til Wood Supply.

At tænke bæredygtigt ligger i det hele taget godt til Magnus Olesen, mener han.

Fabrikken arbejder med en filosofi om såkaldt cirkulær økonomi, nævner han.

- Som er i modsætning til en lineær økonomi, hvor vi producerer noget, som vi sælger og som senere bliver smidt væk.

Magnus Olesen gør derfor en del i istandsættelse af møbler, som fabrikken selv har solgt.

Københavns Lufthavn har for nylig haft møbler fra 1995 sendt tilbage til reparation.

- Så kan det leve i 20 år ekstra og dermed nå op på 40 år. Det synes vi, er en flot livscyklus for et produkt, siger Nils Knudsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109