23948sdkhjf

Efterlyst 50'er-designer er blevet fundet

Danish Retro i Bramming startede som møbelproducent med en helt særlig idé: At genoptage produktionen af møbler fra midten af 1900-tallet.

Ikke af kendte klassikere - men møbler af designere, som historieskriverne efterlod i fortiden.

Samtidig kunne møblerne fungere som stående efterlysninger af deres skabere, og nu har en fisk bidt på krogen.

Efter en optræden i Go´morgen Danmark på TV 2, fik Danish Retro en henvendelse fra familien til Chresten Findahl Brodersen (1920-1989), som står bag to ud af 20 stole, som findes i kollektionen hos Danish Retro.

Chresten Findahl Brodersen, som i 1946 startede Findahls Møbelfabrik i Skærbæk - som stadig eksisterer - var mest kendt for sin spisebordsstole, men i 1952 stod han altså bag designet af en række stole, som aldrig har opnået nogen særlig ikonstatus.

- Vi er både glade og taknemmelige for, at vores mission er lykkedes. Det har været hele ideen med vores virksomhed, nemlig at hylde de ukendte hænder, siger Torben Ohlson, ejerleder hos Danish Retro.

Som konstaterer, at der nu mangler at blive sat navn på 18 stole.

De ukendte retrostole er allerede afsat til eksportmarkeder som Japan, Taiwan, Holland og senest Norge. Og snart også i Australien.

Findahl-familien kunne hævde sin ret til royalties efter genlanceringen. Det var familien valgt ikke at gøre. Pengene skal øremærkes et godt formål, som har med møbelindustrien at gøre. Og gerne i Sønderjylland, har parterne aftalt.

Læs også: Ukendte danske møbler vækkes til live

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.144