23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Wood Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Snedkerier forskønner Nobelparken

Træbænke og plantekasser skal skabe mere inspirerende læringsmiljø for humaniorastuderende
Annonce

Studerende i Nobelparken på Aarhus Universitet vender tilbage til et flot syn efter sommerferien.

Bygningerne på hjørnet af Ringgaden og Randersvej, som huser humaniorastudier, vil nemlig være forskønnede med adskillige smukke træbænke og store plantekasser, der skal skabe et nyt uderum for studerende og ansatte.

Annonce

Nobelparken er ellers kendt for sine meget firkantede, lidt ensformige og, hvis ikke kolde, så i al fald effektive former. Og rygtet går da også, at Nobelparken er blevet dømt som et af Aarhus’ kedeligste byrum - og det laver man altså om på nu.

Det er FEAS (Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S, datterselskab af Aarhus Universitets Forskningsfond), der er bygherre, og Waldemar Christensen Smedie er hovedentreprenør, og Hustømrerne udfører tømrer- og snedkerarbejdet.

Annonce

Det er CF Møller Landscape, som i sin tid tegnede Nobelparken, der står bag uderummet.

Uderummet er præget af buer og snoninger, og i centrum er de snedkererede bænke i egetræ, der som tiden går kommer til at stå i en grå farve.

Hustømrerne både laver og sætter træværket op, og det er ikke en hverdagsopgave, for ikke to stykker træ er ens. Konstruktionen med de snoede bænke kræver, at hvert stykke træ skæres særligt til; og selvom forarbejdningen foregår hjemme i snedkeriet, så er det tømrerne, der udfører det detaljerede opsætningsarbejde.

Annonce

- Folk er virkelig glade for de nye bænke - de synes, at de giver meget mere liv til området, siger værkfører Henrik Persen, der er leder på projektet.

Hustømrerne har en lang historie med opgaver for Aarhus Universitet, som går tilbage til, da blandt andet Stakladen blev bygget.

Annonce
Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|