23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Wood Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

"Arrogante" Ikea tilbagekalder flere væltende kommoder

1,7 millioner skabe og kommoder fra Ikeas Malm-serie skal fjernes fra kinesiske hjem
Annonce

Kinesere, der har haft en kommode eller et skab fra Ikeas populære Malm-linje stående i hjemmet, skal ud at lede efter en erstatning.

Ikeas kinesiske afdeling tilbagekalder nemlig 1,66 millioner af de pågældende møbler. Det oplyser de kinesiske myndigheder ifølge Reuters.

Annonce

For to uger siden skete det samme i Nordamerika. Her var der dog tale om 27 millioner møbler.

Den svenske møbelgigant har valgt at trække kommoderne og skabene tilbage, fordi der har været flere tragiske sager, hvor møblerne er væltet ned over blandt andet børn. I værste fald har børnene mistet livet.

I kølvandet på den amerikanske beslutning blev Ikea i Kina ramt af kritik for ikke også at trække møblerne tilbage på grund af vælte-faren. Kritikken kom blandt andet fra det statslige nyhedsbureau Xinhua.

Annonce

Mediet kaldte det "arrogant", at Ikea ikke "tog ansvar" og undlod at gøre tilbagetrækningen gældende for kinesiske kunder.

Gælder for perioden 1999-2016

Tilbagekaldelsen gælder for kommoder og skabe i Malm-serien produceret fra 1999 til 2016. Det oplyser myndigheden Aqsiq, der blandt andet står for kontrollen med sikkerhed i forbindelse med import og eksport til og fra Kina.

Annonce

Så sent som i sidste uge afviste Ikea at fjerne Malm-møblerne fra sine varehuse.

- Men efter at have været i dialog med Aqsiq har vi besluttet at udstede en tilbagekaldelse af Malm-kommoderne, skriver Ikea i en udtalelse ifølge Reuters.

Ikea har i flere lande tidligere understreget, at møblerne skal fæstnes til væggen for at undgå, at de vælter ned over eksempelvis børn.

Annonce

Blandt andet har den svenske gigant lanceret kampagner for at få kunderne til at sikre møbler med skruer i væggen, så de ikke kan tippe forover.

På Ikeas danske hjemmeside kan kunder fortsat købe kommoder og skabe i Malm-serien.

I kølvandet på den amerikanske beslutning afviste Ikea Danmark over for Ritzau, at tilbagetrækningen også skulle omfatte møbler i danske hjem.

Annonce

/ritzau/

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.093|instance-web04