23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Wood Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Dansk-svensk alliance i træindustrien

DanaTec Tools og Woodtechnique AB har indledt et strategisk samarbejde. Forventningerne er store og på sigt er en egentlig fusion ikke udelukket.
Annonce

Tidligere på året blev Herning-virksomheden DanaTec Tools kontaktet af svenske Woodtechnique AB.

Svenskerne ønskede at drøfte mulighederne i et samarbejde, og de to direktører - Per K. Pedersen og Calle Andersson - kunne hurtigt konstatere, at det var en idé, som var værd at arbejde videre med.

Annonce

Begge virksomheder fremhæver billigere indkøb, højere service og videndeling som vægtige argumenter for samarbejdet. For DanaTec ligger der samtidig et spændende aspekt i at få adgang til Woodtechniques højteknologiske servicecenter for diamantværktøj:

- Vi oplever stor efterspørgsel på diamantværktøjer, fordi de i det lange perspektiv er den mest rentable løsning for mange af vores kunder, siger Per K. Pedersen og forklarer, at DanaTec med det nye samarbejde vil være i stand til at konkurrere med de største aktører på området.

Annonce
Ser hinanden an

Både Per K. Pedersen og Calle Andersson lægger vægt på, at dialogen mellem de to virksomheder indtil nu har været særdeles positiv. Ingen af de to vil derfor afvise, at samarbejdet på sigt kan udvides og måske endda munde ud i en regulær fusion.

- Som så mange andre markeder er også værktøjsmarkedet præget af hård konkurrence, og derfor kunne man sagtens forestille sig, at vi efter at have set hinanden an i en periode valgte at tage skridtet fuldt ud og slå de to virksomheder sammen til en endnu stærkere enhed - men naturligvis stadig med de nuværende produktionsfaciliteter i både Danmark og Sverige, siger Calle Andersson.

Annonce

I første omgang satser de to virksomheder på, at den styrkede service og de nye muligheder for kunderne på begge sider af Øresund vil resultere i en øget markedsandel for både DanaTec Tools og Woodtechnique.

Annonce
Annonce

Kilde: DanaTec Tools A/S

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|instance-web01