23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Wood Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Brædder skal nu CE-mærkes

Kun brædder, som ikke kan anvendes til beklædning, slipper for mærkning. Alle brædder, der kan anvendes til indvendige og udvendige beklædninger af bygninger, skal fremover være CE-mærket.
Annonce

Alle brædder, der kan anvendes til indvendige og udvendige beklædninger af bygninger, skal fremover være CE-mærket. Kravet betyder, at brædder, der er produceret efter den 1. juni 2008, skal være mærket i henhold til den europæiske standard EN 14915.

Annonce

Der vil dog endnu, fuldt lovligt, være ikke-mærkede brædder på markedet indtil de gamle lagre er tømt. Ud over i EU gælder kravet om CE-mærkning i Norge og de øvrige EU-associerede lande.

Blandt de seks egenskaber, som indgår i CE-mærkningen, er ’Reaktion på brand’. Denne egenskab kan enten klassificeres ud fra et skema eller på baggrund af en brandprøvning. For at kunne anvende skemaet skal konstruktionen opfylde nogle bestemte krav til blandt andet densitet, tykkelse, størrelse af hulrum samt brandbarheden af de bagvedliggende materialer m.m.

Annonce

De øvrige egenskaber, som indgår i mærkningen, er: afgivelse af formaldehyd, indhold af pentachlorophenol, gennemtrængelighed for vanddamp, lydabsorption og varmeledningsevne.

Vejledning

Træinformation (det tidligere Træbranchens Oplysningsråd) har udarbejdet en vejledning om CE-mærkningen, som de 1.300 medlemsvirksomheder kan se på organisationens hjemmeside.

Vejledningen giver træbranchen mulighed for nemt at danne sig et overblik over de krav, der skal overholdes, og gør det enkelt at klare mærkningen.

Træinformation anbefaler samtidig, at producenter benytter lejligheden til også at kontrollere og deklarere profilerede beklædningsbrædder i henhold til de danske brandkrav til beklædninger.

Annonce

CE-mærkningen gælder for produkter, der er omfattet af følgende standarder:

• EN 14519 - nåletræ med fer og not

• EN 14951 - løvtræ med fer og not

• EN 15146 - brædder uden fer og not.

Kravet gælder altså både1 nåletræs- og løvtræsbrædder samt brædder med og uden profilering, overfladebehandling og imprægnering.

Få undtagelser

Dermed gælder mærkningen alle massive brædder til væg- og loftbeklædning – til såvel indvendig som udvendig anvendelse. Derfor skal alle brædder i princippet CE-mærkes, da de vil kunne anvendes til beklædningsformål.

Annonce

Der er dog enkelte undtagelser:

• Laminerede brædder og brædder, der aldrig skal eller vil kunne anvendes til væg- og loftbeklædning, er undtaget fra mærkningskravet.

• Det samme gælder for brædder som er produceret til helt bestemte formål, der ikke har noget med beklædning at gøre, fx forskallingsbrædder, støbebrædder, tagbrædder m.v.

Der kan mærkes på tre forskellige måder: på selve produktet, på pakken eller sammen med følgedokumenter. I de fleste tilfælde vil det være pakken af brædder, der er mærket, og sammen med pakken vil man også kunne finde henvisning til overensstemmelsesdokumenter hos producenten eller forhandleren.

Annonce

Det er primært producentens ansvar at CE-mærke træet, alternativt påhviler det den, som bringer produktet på markedet.

Læs mere om Træinformation på

www.traeinfo.dk

.

Kilde: GTS - www.teknologiportalen.dk

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.058|