Aalborg Kommunes kommende natur-, vandsports- og oplevelsespark i det tidligere friluftsbad i Vestbyen, Vestre Fjordpark, får et 15 meter højt vartegn, der både skal fungere som kunstværk og udsigtstårn
Det er billedkunstneren Thomas Poulsen - kendt under kunstnernavnet Fos - som står bag værket, der kommer til at koste omkring 2 mio. kroner.
AnnoncePengene til kunstværket, der har fået navnet Rapture, kommer blandt andet fra Aalborg Kommunes kunstfond og SIFA, men Statens Kunstfond bidrager med størstedelen, nemlig 1,5 mio. kroner.
Annonce- Det er et kunstnerisk projekt - eller en skulptur, der er knyttet en funktion på. Så man kommer for eksempel til at kunne gå ind i den, fortalte Thomas Poulsen, da han tirsdag besøgte området, hvor arbejdet med at etablere den ny fjordpark er i fuld gang.
AnnonceSkulpturen skal nemlig stå færdig, når parken åbner i sommeren 2017.
Fos vil ikke udelukke, at han kommer til at rette lidt på modellen til Rapture i løbet af sommeren. Men planen er, at der både skal bruges beton, rå træstammer og stråtag.
AnnonceArbejdet med at lave fundamentet til det ny tårn går formentlig i gang til oktober.
Annonce