23948sdkhjf

Undersøgelse: Europæerne vil ikke købe certificeret træ - endnu

Skovene er vigtige for miljøet, og træ som materiale er i høj kurs. Det er dog endnu ikke lykkedes at udbrede kendskabet til bæredygtigt skovbrug, hvorfor vi ikke vil betale mere for certificeret træ. Det konkluderer en undersøgelse af europæernes holdning til træ.
Langt de fleste europæere er enige om, at naturen og miljøet er under pres og skal beskyttes. Det er dog de færreste, som er klar over, hvad certificeret træ er. De kan ikke skelne mellem miljøcertificeret træ og ikke-miljøcertificeret træ og vil derfor ikke betale mere for trævarer af certificeret træ.

Ovenstående er i hovedtræk konklusionen på en omfattende undersøgelse, som UN-FAO/UNECE har udarbejdet omkring europæernes syn på træ. Undersøgelsen viser med al tydelighed, at holdningen til træ og trævarer overvejende er positiv, og at træ rangerer højere i vores bevidsthed end konkurrerende materialer som glas, plastic, stål, aluminium og cement.

Hvad er det nu lige, træindustrien laver?
Mens der overvejende er enighed om, at træ er naturligt, varmt, sundt, smukt, nemt at bruge og miljøvenligt, så kniber det til gengæld med at gennemskue processen fra levende træ til færdigt møbel.

De fleste forbinder forarbejdning og frafældning med noget negativt og finder det paradoksalt, hvis nogen påstår, at det hjælper naturen at bruge træ.

Opfattelse af den skovbrugsrelaterede industri er temmelig tåget og kendskabet er relativt begrænset - især i forhold til papir- og pladefabrikation. Det konkluderes samtidig, at skovbrugsindustrien som arbejdsplads har en negativ plads i folks bevidsthed, idet området opfattes som støvet, larmende og farligt at arbejde i.

Desuden forbinder respondenterne industrien med social lavstatus - blandt andet på grund af lav løn og begrænsede karrieremuligheder. Møbelindustrien rangerer dog lidt højere i dette billede.

Stort informationsarbejde forude
Undersøgelsen slår fast, at det vil kræve en stor kommunikations- og informationsindsats, hvis der skal skabes en øget forståelse for træets miljømæssige egenskaber. Der er et stort potentiale i bæredygtigt træ, men afstanden mellem skovbrugssektoren og samfundet er fortsat for stor.

Se hele rapporten som pdf-fil her

Kilde: UN-FAO/UNECE

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094