23948sdkhjf

Betydelig afmatning i den skandinaviske skovindustri

Flere af de store aktører i de svenske, norske og finske skovindustrier oplever markant nedgang på driften i årets første halvår. Krisen ventes at fortsætte de kommende måneder.
Stigende produktionsomkostninger og lav efterspørgsel er blandt hovedårsagerne til, at flere aktører i skandinaviske træindustri må konstatere en betydelig negativ udvikling på driften.

I Finland kan StoraEnso melde om en nedgang på 64 % sammenlignet med sidste år, mens svenske Holmen og Södra ligger på hhv. -44 % og -29 %. I Norge har Moelven realiseret et overskud, der er 65 % lavere end første halvår 2007.

Ingen regel er uden undtagelse, og det er derfor ikke alle, som er ramt af nedgangen. Således har svenske SCA fremlagt et stort set uændret driftsresultat, mens finske UPM-Kymmene og Metsäliitto har realiseret overskud, som er henholdsvis 140 % og 70 % bedre end de første seks måneder sidste år.

Ifølge EUWID er den generelle forventning i branchen, at der ikke vil ske nævneværdige forandringer i indeværende kvartal. Således har adskillige virksomheder allerede nedtonet deres forventninger til årsregnskaberne.

Kilde: EUWID

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109