23948sdkhjf

Elektronikkæden Power vil sælge køkkener

Nobia sender gammelt dansk køkkenmærke ind i Power-butikkerne. Et svar på Epoqs parløb med Elgiganten.
Tidligere har Elgiganten taget det svenske køkkenmærke Epoq ind i sine megabutikker. Nu følger den nærmeste konkurrent Power efter og lancerer det klassiske danske køkkenmærke Danica, som dermed bliver genoplivet.

Det skriver Finans.dk

Danica-navnet havde sin storhedstid i 80’erne, men forsvandt fra markedet. Det nye Danica bliver produceret hos Nobia i Ølgod og sælges eksklusivt igennem den fremadstormende elektronikkæde, som er gået i åben konkurrence mod Elgigantens markedsdominans.

- Vi er ved at gøre klar til det ude i butikkerne. Det bliver en strategisk satsning med fokus på danskproducerede køkkener til lave priser - og det er noget, vi har meget store forventninger til, siger Power-direktør Jesper Boysen til Finans.dk.

Detailanalytiker Henning Bahr fra Retail Institute Scandinavia kalder udviklingen en brancheglidning over for Finans.dk.

Han mener, at tiltagene presser køkkenbutikkerne, men at elkæderne også har en udfordring, fordi køkkensalg er mere krævende end mindre elektronikvarer.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078