23948sdkhjf

Krone Vinduer lander storordre på Bjarke Ingels-projekt

Den nordjyske vinduesfabrik føjer et tocifret millionbeløb til ordrebogen.
Ifølge projektdirektør Christian Olesen var det Krone Vinduers kompetencer inden for døre og vinduer i hårdttræ, der gjorde udslaget, da der skulle vælges leverandør til 168 luksusboliger i Stockholm.

Projektet er tegnet af Bjarke Ingels Group, som Krone Vinduer har samarbejdet med i en årrække, blandt andet på VM Bjerget og 8-Tallet i Københavns Ørestad.

- Ordren kom i hus efter et langt parløb med BIG. De kender os fra tidligere projekter og ved, at vi kan levere det, de ønsker, uden at gå på kompromis med arkitekturen og de oprindelige idéer med byggeriet, siger Christian Olesen.

De første døre og vinduer sendes til Stockholm i efteråret. Den samlede leverance omfatter mere end 6.000 kvadratmeter, hvilket gør ordren til den næststørste i Krone Vinduers historie, kun overgået af renoveringen af Gyldenrisparken i København.

Christian Olesen fortæller, at BIG's design har stillet store krav til Krone Vinduers projektafdeling. Elementerne i fuldstavet egetræ skal udføres i op til 2,85 meters højde, og samtidig skal alle døre og vinduer fremstilles med meget dybe karme for at modstå vindlasten og opfylde byggeriets lydkrav.

Med sin projektafdeling ønsker Krone Vinduer at give arkitekterne den størst mulige designfrihed, og det sætter man pris på hos BIG:

- Vi kender Krone Vinduer som en meget seriøs leverandør, der er interesseret i at udvikle byggeriet i stedet for at begrænse projektet med standardelementer, siger partner Finn Nørkjær.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125