23948sdkhjf

Grønne møbler sælges på støtteauktion

Fritz Hansen og Skagerak er blandt de virksomheder, som har doneret bæredygtige møbler for at fremme sagen.
Frem til 5. maj kører bæredygtighedsorganisationen FSC en kampagne sammen med Lauritz.com, som nu sætter en stribe af FSC-certificerede møbler under hammeren.

Det er muligt at byde på en Arne Jacobsen-stol, et skrivebord, et legehus, en terrasse, lysestager og meget mere. Alle produkterne indeholder træelementer, som er FSC-mærket, hvilket betyder, at det stammer fra bæredygtige skove.

- Vi er glade for, at så mange virksomheder støtter op om FSC Green Goods. Det viser, at der er stor opbakning til vores arbejde med at fremme bæredygtig skovdrift. Det betyder også, at de besøgende kan byde på mange forskellige produkter, og dermed har vi mulighed for at nå ud til rigtig mange. Når man køber et FSC-mærket produkt, er man med til at fremme bæredygtig skovdrift. Jeg vil derfor opfordre alle til at besøge Lauritz.com, tage et kig og byde på et af de mange produkter, siger Loa Dalgaard Worm, sekretariatsleder i FSC Danmark.

Blandt de virksomheder, som har valgt at støtte op om FSC-mærket ved at donere et produkt, er Skagerak, Designa, PA Savværk, Coop, Randers Regnskov, Søstrene Grene og Fritz Hansen.

Lauritz.com Roskilde donerer både køber- og sælgersalær til det bæredygtige formål.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125