23948sdkhjf

Norlund smider tabsgivende arbejde ud

Det nordjyske savværk mener selv at have fundet formlen, der knækker årelang minusstime.
Bundlinjen vil ligne fingre, der har strejfet en klinge, når Norlund-savværket i Rold Skov offentliggør sit 2015-regnskab i juni.

Det tør bestyrelsesformand for Norlund, Troels Horneman, love. Men han tør også love, at det er bunden, der er nået.

- Disse forudsigelser har vi udtalt tidligere. Denne gang bygger vore antagelser ikke på forhåbninger om bedre markedsvilkår. Det bygger på en meget konkret plan, som vi allerede er i fuld gang med at eksekvere, siger han til Wood Supply.

Således beretter han, at man er kommet væsentlig bedre ind i 2016, end de forrige år har set ud.

I 2006 gav Norlund stadig overskud. I 2007 fik man et underskud, inden finanskrisen kastede savværket fra asken til ilden med tocifrede kæmpeunderskud.

Brand forstyrrede processen
Og ilden fortærede helt bogstaveligt virksomheden 26. maj 2012. På et tidspunkt, hvor man undersøgte, hvordan Norlund skulle tackle krisen.

- Den begivenhed har helt klart forsinket erkendelsen, nævner Troels Horneman.

På grund af branden skulle Norlund opretholde så meget af produktionen som muligt for at minimere driftstab. Det krævede forsikringsselskabet.

Det lukkede bare øjnene for, at dele af Norlunds produktion var direkte tabsgivende i stedet for indbringende.

- Vi var et traditionelt savværk, der lavede det, der var efterspørgsel på, og så foretog vi ingen analyse af, om det rent faktisk var rentabelt.

Langt mindre aktivitet
For cirka et år siden begyndte oprydningsarbejdet, der skulle afklare, hvilke opgaver, som giver savværket et positivt dækningsbidrag. Den proces er nu gennemført, 240.000 kubikmeter nåletræ er skåret ned til 160.000. Verden har ændret sig, og der er opgaver, hvor Danmark ikke længere kan være med på lønsomhed.

- Nu ser det langt mere optimistisk ud, siger Troels Horneman, som ikke vil sætte tal på forventningen for 2016.

- Vi er beskedne og siger, at det nærmer sig det tilfredsstillende.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078