23948sdkhjf

FSC-mærke for genbrug af kontormøbler

3R Kontor i Aarhus modtager bæredygtighedsorganisationens certifikat.
Den århusianske kontormøbelhandler 3R Kontor er blevet certificeret af bæredygtighedsorganisationen FSC, skriver FSC på sin hjemmeside.

3R Kontor har specialiseret sig i bæredygtig kontorindretning med genbrugsmøbler. Ifølge adm. direktør Steffen Høgh, var det oplagt for dem.

- Vi valgte at blive FSC-certificeret, fordi vores forretning bygger på sorte tal på bundlinjen, socialansvarlighed og miljøhensyn. Derfor var det oplagt at blive FSC-certificeret. Det er vores klare opfattelse, at der bliver et stigende behov for bæredygtige løsninger inden for kontormøbelbranchen. Denne udvikling vil vi gerne være med på fra starten, siger han.

Han kalder 3R Kontors forretning for den mindst miljøbelastende måde at sælge kontormøbler, fordi ingen produktion er nødvendig.

Der er dog tilfælde, hvor pladen på de brugte kontormøbler har taget skade, og 3R Kontor er derfor nødt til at erstatte pladen med en ny. Det medførte, at de købte mange ikke-certificerede bordplader. Ifølge Steffen Høgh harmonerede det ikke med virksomhedens ønske om bæredygtighed, og derfor køber virksomheden nu certificerede varer.

- De købte bordplader, som var produceret under normale vilkår, harmoniserende ikke med vores ønske om bæredygtighed. Derfor blev vi FSC-certificeret, så vi nu kan montere helt nye FSC-bordplader på hæve-sænke bordene, siger Steffen Høgh til FSC's hjemmeside.

Også socialt engagement har været afgørende for certificeringen. De møbler, der ikke har tilstrækkelig kvalitet til at blive solgt, donerer 3R Kontor til skoler og institutioner.

3R Kontor blev tidligere i år en del af Holmris-koncernen, som købte sig ind i den unge genbrugsvirksomhed.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125