.
Men danske virksomheder skal være på vagt. Det, der var en drøm, kan hurtigt udvikle sig til et sandt mareridt.
Danmarks Eksportråd i Kina advarer nu danske virksomheder om falske ordrer fra Kina. Ordrerne har nemlig kun ét formål – at vride penge ud af danskerne.
- Vi har intensiveret behandlingen af disse sager, fordi det har vist sig at være et problem for de danske virksomheder. Da jeg ankom til Kina for to et halvt år siden, var problemet knapt nok synligt. Vi vil gerne gøre opmærksom på, at dette mønster findes, da der stadig er danske virksomheder, som ikke har hørt om det, siger Thomas Højlund Christensen, salgs- og marketingsdirektør hos Danmarks Eksportråd på den danske ambassade i Beijing.