Det er en svær diskusprolaps der sammen med slidgigt har sat en ærgerlig stopper for Charlotte Møllers arbejde med den familieejede møbelvirksomhed Møllers Møbler i Kalundborg, skriver Ugebladet Sydsjælland & Møn. - Personalet har gjort det rigtig godt i samarbejde med min mor, men jeg er nået til et punkt, hvor jeg er nødt til at vælge mellem at slide mig selv op i virksomheden og mit eget liv og min familie, siger Charlotte Møller, der overtog virksomheden efter sin far i 2006.