Familien Hellerung Christiansen, der står bag bygge- og trælastkoncernen Bygma, har haft et godt år, skriver Børsen.
Familiens formue er vokset med tæt på 900 millioner kroner, og virksomheden har opkøbt endnu en XL Byg i Sverige.
Bygma har klaret sig gennem krisen i byggebranchen med sorte tal på bundlinjen ved at købe op og ændre profil, så de billigste varer i sortimentet er sorteret fra.
Navnet Bygma er en sammentrækning af 'byggematerialer'.
Virksomheden drives af stifter Lars Børge Christiansens tre børn. Familien Hellerung Christiansen har en formue på 2,883 milliarder kroner.