23948sdkhjf

Ikea Gentofte vil have showroom for millioner

Ikea Gentofte sigter mod 1 mia. kr. i omsætning og et ny showroom – en investering på et tocifret millionbeløb.
På mandag den 23. november runder Ikea Gentofte et skarpt hjørne. Med jubilæet følger ambitionen om en omsætning på 1 mia. kroner. En ambition, der skal opfyldes gennem en omfattende ombygning.

Restauranten og showroomet med de mange miljøer i varehuset i Gentofte bygges nemlig om for et pænt tocifret millionbeløb. Målet med ombygningen er at skabe endnu mere inspiration og gøre oplevelsen af at komme rundt i varehuset bedre for både kunder og medarbejdere.

- Det er vigtigt, at vi altid er up-to-date og møder kundernes behov. Vi arbejder løbende på at forbedre kundeoplevelsen og fremtidssikre vores kunderelationer. Ambitionen med vores store ombygning er at skabe verdens bedste showroom, så det bliver endnu mere inspirerende at se, hvordan ens hjem kan indrettes, siger varehuschef i Gentofte, Mads Kristensen.

Ombygning af restauranten starter i uge 8 i 2016, mens den mere omfattende ombygning af showroomet starter i uge 13 og er færdig i uge 26 i 2016.

Ikea Gentofte omsætter i dag for over 900 mio. kr., har 470 ansatte og bliver besøgt af mere end 2,6 mio. kunder hvert år.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079