23948sdkhjf

Ekspert i design-tekstiler er Årets Ejerleder i Østjylland

Anders Byriel, der er ejerleder af Kvadrat A/S, er netop blevet kåret som Årets Ejerleder 2015 i Østjylland. Se video om Anders Byriel og Kvadrat.


Prisen blev overrakt ved en kåring på kunstmuseet Aros i Aarhus, hvor virksomhedsledere fra hele Østjylland var med til at hylde en dygtig ejerleder, der med fokus på medarbejder-udvikling og talent har skabt en unik væksthistorie.

Tekstiler, gardiner, vægbeklædninger og betræk. Anders Byriel er en kreativ sjæl og ekspert i alle disse design-tekstiler og mange flere. Som ejerleder af Kvadrat forstår han at kombinere det kreative med en struktureret tilgang til bl.a. medarbejderudvikling, hvilket er et vigtigt bidrag til virksomhedens store succes. Som kronen på værket er han kåret som Årets Ejerleder i Østjylland.

- Anders har opnået stor succes med en transparent ledelsesstil og en tro på, at kombinationen af familieeje og en kreativ kultur giver en meget stor loyalitet blandt medarbejderne og en dynamisk virksomhedskultur. Det fortjener anerkendelse, og det bliver spændende at følge ham videre i finalen, hvor han skal dyste mod de øvrige seks regionsvindere ved landskåringen, fortæller Christian Roding, partner i PwC i Aarhus

Struktureret fokus på udvikling af talenter
For at understøtte udviklingen af talenter har Kvadrat A/S etableret en HR-afdeling, der har fokus på udvikling af talenter internt i virksomheden samt rekrutterings- og udviklingsprogrammer for kommende talenter. Derudover er der udviklingsplaner for alle centrale medarbejdere, og i et internt Academy trænes bl.a. virksomhedens kultur og værdier, ligesom Anders fungerer som sponsor i et ledelsestræningsprogram.

- De ejerledede virksomheder udgør rygraden af dansk erhvervsliv. De dygtigste ejerledere arbejder målrettet med strategi, talent og medarbejderudvikling samt innovation – og de er åbne for nye initiativer. Alt dette er Anders Byriel et fantastisk eksempel på, siger viceregionsdirektør Søren Andersen i Nykredit. Han fortsætter:

Fakta om Kvadrat A/S
Kvadrat er Europas førende producent af design-tekstiler. Kvadrat arbejder innovativt og ofte med førende designere, arkitekter og kunstnere. Deres produkter finder man i mange af verdens mest prestigefyldte bygninger. For nylig har Kvadrat A/S åbnet et nyt kapitel ved at investere i Wooltex og Gaudium, der er to væsentlige europæiske tekstil-leverandører, og virksomheden er dermed blevet direkte involveret i fremstillingsprocesserne af tekstiler. Dette har tilføjet mange fordele til den måde, Kvadrat arbejder på. For eksempel kan de nu levere tekstiler direkte fra væven til de stadigt mere globale kunder.

Fakta om Årets Ejerleder 2015
Det er PwC, Nykredit, Dansk Erhverv og Finans, der står bag prisen, som uddeles for 12. gang. Årets tema er ’talent og kompetencer’.

De syv regionale vindere går videre til landskåringen, som finder sted den 19. november 2015 hos PwC, Strandvejen 44, 2900 Hellerup.

Juryen består af repræsentanter for Dansk Erhverv, Nykredit, PwC og sidste års vindere.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079