23948sdkhjf

Tre nye medarbejdere hos Wood Step

To montører og en bogholderiassistent øger den samlede medarbejderstab til 22.
Wood Step udvider på medarbejderfronten, og med ansættelsen af tre nye medarbejdere styrker trappefirmaet sig både på montage og i administrationen.

Trappefirmaet ved Randers Fjord kom i 2014 ud med sit bedste årsresultat i syv år, og fremgangen er fortsat i 2015:

- Det er både på privatkundesiden og i forhold til erhvervsbyggeri og projektsalg, at vi oplever markant vækst, fortæller direktør Peter Ravn.

Med de tre nyansættelser har Wood Step udvidet med syv ansatte i indeværende år, og den samlede medarbejderstab tæller nu 22.

Blandt de nye medarbejdere er montør Rasmus Pilegaard, der bliver ansvarlig for trappemontagen i hele Jylland. Han er 37 år, bosiddende i Aalborg og har en alsidig baggrund som gulvlægger, byggetekniker og tømrer.

26-årige Michael Støvring Nielsen er ligeledes ansat som trappemontør i Jylland. Han er uddannet tømrer i 2010, men måtte på grund af krisen opgive at finde arbejde. Det blev i stedet til fem år som taxachauffør, inden han nu langt om længe får chancen for at bruge sin uddannelse.

Endelig er Majbritt Hagensen ansat som bogholderiassistent. Hun har blandt andet flere år hos Velux bag sig.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078