23948sdkhjf

Designa: Derfor har vi sorte tal om to år

Direktør øjner en ende i horisonten for køkkenproducentens årelange ørkenvandring.
Et akkumuleret tab på 86 millioner over syv år. Så hård har finanskrisen været ved holdingselskabet bag køkkenfirmaet Designa i Kjellerup.

51-årige Erik Høj, som sidste år blev hentet ind som direktør, forventer nu, at underskudsforretningen vil ramme nul om et par år.

Det skriver det lokale dagblad Midtjyllands Avis.

Med salgsbaggrund hos Lego og Kjeldsens Småkager i Nørre Snede er Erik Høj kommet til virksomheden for at styrke salget og især i hovedstadsområdet, som er et vækstmarked.

- Her det første år har det handlet om at lære virksomheden at kende og så sætte en retning og træffe de rigtige beslutninger, siger Erik Høj i sit første interview efter sin ansættelse hos Designa i Kjellerup, som han har givet til Midtjyllands Avis.

Det seneste år har Designa brugt mange penge på at åbne nye butikker i Tårnby, Tåstrup og Brønshøj, og der er også åbnet en Designa-butik i Oslo. Både i Norge og på Sjælland er flere butikker på vej, og imens sker der en strukturændring: De nye butikker er lokalt ejede. Designas egne butikker er virksomheden i gang med at sælge fra.

Produktstrategien er omlagt fra kringlet til enkel: Fra at sælge op imod 1300 forskellige låger, er antallet nede på cirka 50, og der venter nogle markante produktfornyelser, som Designa venter med at røbe.

At virksomheden er på rette spor, mener Erik Høj, at der er belæg for i en analyse af markedsandele. Inden for et år har Designa øget sin andel fra 2,8 til 6,5 procent.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065