23948sdkhjf

Steens Furniture og Pronova fusionerer

Steens Furniture og Pronova fusionerer og skaber Danmarks førende virksomhed indenfor massive møbler i fyrretræ.
To ledende virksomheder har besluttet sig for at gå sammen for at styrke positionen overfor kunderne i markedet for MDF- og massive fyrretræsmøbler. Udover de to fusionerede virksomheder flyttes aktiviteten fra ES Møbelindustri til Steens Furniture. Virksomheden, der har ca. 50.000 m2 under tag, vil få en årlig omsætning på 275 mio. kr. og beskæftiger knap 250 medarbejdere.

Baggrunden er, at globaliseringen og den større koncentration på kundesiden har givet større international konkurrence og bedre forhandlingsstyrke til detailhandelen. For producenterne stiller det krav om kritisk masse i produktionsapparatet og produktsortimentet samt en international salgsorganisation.

- Det er en optimal kombination, udtaler Birger Christensen, som hidtil har drevet produktionsselskabet ES Møbelindustri med Pronova som salgsselskab.

- I fremtiden vil vi kunne tilbyde vores kunder et bredere sortiment af møbler. Produktudviklingen vil samtidig blive styrket, da Steens Furniture, som selv producerer limtræ og er FSC-certificeret, producerer både malede MDF- og massive fyrretræsmøbler, hvor vi tidligere kun producerede massive fyrretræsmøbler. Ved fusionen får vi samtidig adgang til en stor international salgsorganisation samt større internationale leverandører”.

Claus Steen Sørensen, som sammen med sin bror var eneejere i Steens Furniture, tilføjer:

- Vi har de sidste par år opbygget en rigtig god international salgsorganisation med bl.a. eget salgsselskab i England og har med stor succes udvidet produktprogrammet med malede MDF- og massive fyrretræsmøbler. Denne platform kan vi nu udnytte endnu bedre og kunderne vil også mærke fordelene ved fusionen via bl.a. en styrket produktudvikling.

Konkurrenceevnen styrkes
- Fusionen bidrager til kritisk masse i produktionen og produktsortimentet, hvilket er et nødvendigt krav i vores møbelsegment. Sammen med sidste års etablering af eget indkøbskontor i Kina giver det et godt udgangspunkt for at styrke konkurrenceevnen overfor primært de udenlandske producenter, som de sidste par år i større og større grad er trængt ind på det europæiske marked, siger Jens Ole Sørensen.

Direktionen udgøres fremover af Jens Ole Sørensen (adm. direktør), Claus Steen Sørensen og Birger Christensen.

Kilde: Steens Furniture

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078