Danskerne bliver konstant fristede og køber i stadig større stil kopimøbler fra Kina via firmaer i London. Det bekymrer den danske møbelbranche, der nu i et åbent brev til økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen opfordrer til at import af kopimøbler forbydes.
AnnonceDet er i dag fuldt lovligt at bestille kopimøbler i udlandet til eget brug. Samtidig er der stor forskel på lovgivningen i Danmark og England, og således åbnes op for import af kopimøbler via England.
Annonce- På den korte bane skal vi have stoppet hullet ved at forbyde import af kopimøbler. På den lange bane skal lovgivningen i Europa harmoniseres, så England ikke alene sætter dagsordenen på kopiområdet i EU, siger industrigruppeformand Flemming Andersen, TIB.
AnnonceKampen mod piratkopiering tages alvorligt i branchen. Virksomhederne bruger mange penge på udvikling og beskyttelse af eget design. Dog glimrer Danmark ved ikke at deltage i et europæisk samarbejde om bedre beskyttelse af intellektuel ejendomsret.
AnnonceNu opfordrer møbelbranchen Bendt Bendtsen til at gribe ind.
Annonce
