Både udvendigt og indvendigt skal den japanske kopi af møbelarkitekten Finn Juhls hjem være en tro kopi af det originale hjem, man nu kan se ved kunstmuseet Odrupgaard - Hvidkalket og enkelt indrettet med de verdensberømte møbler; Høvdingestolen, Poeten og Pelikanen.
Huset bygges 160 km syd for Tokyo med udsigt til bjergene. Det skal stå færdigt i 2012 for at markere Finn Juhls 100 års fødselsdag.
Japanerne har i mange år haft en stigende interesse for Finn Juhls møbler. Netop nu kan man se hans møbler i det nyåbnede showroom Rogoba Finn Juhl.