23948sdkhjf

Frygtet mariehøne kom med trælast

Til trods for at lasten af træ fra USA til Norge var sundhedstjekket, har det vist sig at den gemte på den frygtede harlekin-mariehøne, der æder sig igennem alt.
I midten af marts opdagede en snedker i Snåsa den frygtede harlekin-mariehøne i et parti egeplanker importeret fra USA.

Lasten på 25 tons træ var godkendt af de amerikanske myndigheder. Importøren Skandinavisk Treimport er utilfreds med lovgivningen på området.

- Der må være et smuthul i lovgivningen, når dette kan forekomme. Nu må myndighederne vurdere, hvad der skal gøres for, at noget lignende ikke sker i fremtiden, siger Odd Sekkesæter i Skandinavisk Treimport.

Efter at have været hele lasten igennem og støvsuget plankerne, har man fundet godt 100 af de frygtede mariehøns, der lugter og æder sig gennem praktisk taget hvad som helst.

Skandinavisk Treimport kontakter nu alle aftagere af egeplankerne for at sikre sig, at der ikke er sluppet flere af de små kryp fri.

Kilde: Magasinet Treindustrien

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.086