23948sdkhjf

Sorte tal på bundlinien hos Danfold

Skuffeside-producent Danfold kan for regnskabsåret 2007 fremvise en stigende omsætning og sorte tal på bundlinien efter et minus i 2006.
Danfold har en klar målsætning: Inden udgangen af 2010 skal Danfold A/S være den førende og mest respekterede producent af skuffesider baseret på fyrretræ og folierede spånplader i Europa.

For at opnå dette mål har ledelsen iværksat en strategiplan, der bl.a. har til formål at investere kraftigt i yderligere automatisering i produktionen samt uddannelse af medarbejdere. For at finansiere udviklingen valgte bestyrelsen at lade selskabet notere på OMX First North.

Året der gik hos Danfold
Danfold A/S er underleverandør på et møbel- og køkkenmarked i kraftig vækst. Store verdensomspændende detailhandlere har alle meldt ud, at deres respektive markeder er i vækst. Flere nuværende og potentielle kunder har som mål at vokse til dobbelt størrelse over en femårig periode

I forbindelse med optagelsen på First North har selskabet fået tilført 35 mio. kr. i ny egenkapital og mere end 130 nye aktionærer.

Omsætningen er i 2007 opgjort til 80,058 mio. kr. mod 75,535 mio. kr. i 2006, hvilket er en stigning på 4,523 mio. kr. eller ca. 6 %. Fremgangen dækker over en pæn vækst på folierede skuffer og en nedgang i salget af skuffesider af fyrretræ. I prospektet af 29-11-2007 udarbejdet i forbindelse med børsnoteringen (herefter prospektet), er anført en omsætningsforventning på 83,1 mio. kr. for 2007, hvilket ikke blev realiseret grundet flytning af leveringer til 2008.

Resultat før renter (EBIT) opgøres til 2,6 mio. kr. i 2007 mod -1,5 mio. kr. i 2006, hvilket svarer til en forbedring på 4,1 mio. kr. I prospektet er anført EBITDA forventning på 6,5 mio. kr. for 2007, hvilket realiseres med en manko på 460.000 kr., hvilket kan tilskrives lavere omsætning.

Resultat efter skat opgøres for 2007 til 512.000 kr. mod et underskud i 2006 på 2,3 mio. kr.. Ledelsen forventede et resultat efter skat for 2007 på 818.000 som anført i prospektet.

Resultatet skal ses i lyset af den strategiske udvikling, selskabet gennemgår, og er i den henseende tilfredsstillende.

Forventninger til 2008
Selskabet forventer en positiv indtjening for 2008 grundet større omsætning og forbedret lønsomhed realiseret gennem yderligere effektiviseringer og forbedringer. Den tidligere beskrevne udskydning af ordre er fortsat i 2008, men ændrer ikke for nuværende på selskabets mål for omsætning og indtjening for året. Ledelsen forventer således, at selskabet for 2008 opnår en omsætning på 99,6 mio. kr. og et resultat efter skat på 4,1 mio. kr. som angivet i prospektet.

I forbindelse med noteringen på First North har selskabet meddelt, at man forventer at omsætte for 180 mio. kr. i 2010. Dette skal realiseres gennem udvidelse af produktionskapacitet, der igen skal afsættes til nye kunder og mersalg til eksisterende kunder.

Den planlagte udvidelse af produktionen forløber planmæssigt og forventes implementeret fra 3. kvartal 2008 til 2. kvartal 2009. I takt med udvidelsen af kapaciteten forventes omsætningen løbende øget.

Således arbejdes der løbende med indsalg af væsentlige mængder til primært nye kunder på de nære markeder i Nordeuropa.

Kilde: Danfold A/S

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094