23948sdkhjf

LindLarsen leverer nyt lakanlæg til UnikFunkis

Med det nye lakanlæg fra Finiture får UnikFunkis flere emner gennem produktionen for de samme lønkroner som tidligere, virksomheden sparer en pæn lønandel pr. enhed. Samtidig kan medarbejdere fra den tidligere nu sættes ind andre steder i produktionen. Og investeringen har allerede haft positiv virkning -UnikFunkis har en kapacitetsstigning på ca. 40 %, hvilket selvfølgelig kan mærkes.
Døre og Vinduesfabrikanten UnikFunkis A/S i Viborg er en virksomhed, som har fulgt trenden og udviklet sig i takt med ændringer på markedet og i samfundet generelt. Virksomheden har netop investeret i produktionsoptimering for at opnå større effektivitet - man har valgt at anskaffe et automatisk lakanlæg fra LINDLARSEN fra den italienske producent Finiture, som giver en høj ensartet kvalitet på f.eks. vinduer.

Når virksomheden har valgt at satse på automatisering, er det bl.a. grundet en stigende ordreindgang. Med den nye sprøjtekabine kan UnikFunkis køre flere elementer igennem end tidligere og dermed sælge mere. De får en større mængde emner gennem produktionen for de samme lønkroner, hvilket betyder, at virksomheden sparer lønandel pr. enhed. Samtidig kan medarbejdere sættes ind andre steder i produktionen. Og investeringen har allerede haft positiv virkning - virksomheden har en kapacitetsstigning på ca. 40 %, hvilket selvfølgelig kan mærkes.

- Kvaliteten har helt sikkert haft betydning for vores valg, siger produktionschef Jan Foget, - men hvis vi skal opnå den bedste kvalitet, kræver det, at grundproduktet er i orden. Dvs. at der nu ligger en større udfordring i færdigbearbejdelse af produktet inden lakering – det er en udfordring, som samlet set gør vores produkt endnu bedre.

Det nye Finiture Rever anlæg har altså betydet ændringer andre steder i produktionslinien og også nye procedurer, men alle ændringerne skulle gerne ende i forbedringer. Fx regner man i virksomheden med at spare en del maling, så snart maskinen er kørt rigtigt ind. Dette er muligt gennem elektrostatisk lakering og genindvinding af maling.

Umiddelbart ser de åg med vinduer, som kører rundt i produktionslinien, ud til at køre langsomt, hvilket godt kan undre. Jan Foget forklarer, at det er rigtigt nok, at båndet faktisk kørte hurtigere før, men at linien dengang havde mange stop, fordi alle skulle kunne følge med. Dvs. at der var flere pauser og færre elementer på båndet. Nu kører båndet lidt langsommere men til gengæld kontinuerligt. Det har medført, at belastningen er flyttet fra malerne til mellemsliberne og de medarbejdere, som finder frem og løfter op og ned. Derfor har man samtidig investeret i lifte.

Indførslen af den nye teknologi har ikke betydet færre ansatte hos UnikFunkis, men en omfordeling af arbejdsopgaver. I en tid, hvor nogle virksomheder har svært ved at finde kvalificeret arbejdskraft, har virksomheden ved at investere i ny teknologi frigivet eksisterende arbejdskraft i stedet for at satse på nye ansatte. De medarbejdere, som før stod for håndsprøjtning af elementerne, kan nu indsættes andre steder i produktionslinien. Jan Foget påpeger, at de fleste medarbejdere trods det, at de har faste opgaver, som de specialiserer sig i, samtidig efter blot et par måneder i virksomheden kan udføre mange af de andre opgaver, sådan at de er fleksible fx ved kollegers sygdom.

Under hele processen har virksomheden været i løbende kontakt med LINDLARSEN og har da også haft brug for rådgivning undervejs. Alle medarbejdere har været med hele vejen og har fået introduktion og træning, hvilket ud over at give større fleksibilitet bl.a. mht. medarbejdernes indsatsområder samtidig giver tilfredse medarbejdere, som ved, hvad der foregår og er en del af udviklingen.

UnikFunkis har netop fusioneret med Tanderupkær Vinduet - Læs mere om fusionen her



Kilde: LindLarsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094