23948sdkhjf

Stouby satser på eksportmarkederne

Efter en nedgang i salget og røde tal på bundlinien satser møbelproducenten Stouby A/S i Løsning nu på eksportmarkederne, hvor virksomheden skal firedoble salget i løbet af de næste tre år.
En nedgang i salget og investeringer i fremtidig vækst har givet møbelproducenten Stouby A/S røde tal på bundlinien.

Men nu skal der gang i væksten. Gennem en satsning på eksportmarkederne skal virksomheden firedoble sit salg i løbet af de næste tre år. Det skriver ErhvervsBladet.

På salgssiden har man oprustet blandt andet med ansættelsen af en salgschef.
- Hvis vi skal vokse, er vi nødt til at styrke salgsindsatsen, og derfor har vi i marts sidste år ansat Lars Hougård som salgschef, ligesom vi har investeret en del i markedsføring, fortæller Stig Brogård Andersen.

Væksten på eksportmarkederne skal komme fra virksomhedens nuværende markeder, der tæller Norden, England og Holland. På sigt har Stouby dog kig på fjernøstlige markeder som HongKong og Japan.

Stouby har netop indgået en aftale med firmaet Valaisin-Grönlund, som skal sælge Stoubys møbler i Finland.

Kilde: ErhvervsBladet - www.erhvervsbladet.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063