23948sdkhjf

Nu skal håndboldpigerne sælge vinduer

Køkkenproducenten Kvik stopper som hovedsponsor for kvindelandsholdet i håndbold før tid. I stedet har en relativt ukendt vinduesproducent overtaget pladsen på trøjerne.
Efter 2½ år som hovedsponsor for kvindelandsholdet i håndbold har køkkenvirksomheden Kvik valgt at udnytte en mulighed for at stoppe sponsoratet, der ellers løb frem til slutningen af 2016.

I en pressemeddelelse forklarer direktør, Jens-Peter Poulsen, at Kvik har valgt at stoppe sponsoratet, fordi virksomheden i højere grad vil satse på at opbygge kendskabet til Kvik-varemærket i de otte øvrige lande, hvor virksomheden også har butikker.

Med Kviks udtræden er der blevet plads KPK Døre & Vinduer, som er en del af Inwido-koncernen. Den relativt ukendte, nordjyske vinduesproducent træder hermed ind på den danske og internationale sportsscene umiddelbart før VM i kvindehåndbold, der afholdes i Danmark til december. Aftalen er treårig, og sponsoratet indbefatter dermed også OL og EM i 2016 samt VM 2017.

- Vi er en vinduesproducent med noget på hjerte, og derfor har vi søgt en partner, der kan hjælpe os med at formidle budskabet om, at et vindue bestemt ikke bare er et vindue. Det har vi fundet i DHF, siger Mads Storgaard Mehlsen, administrerende direktør for Inwido-koncernen i Danmark.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11