Morten Kjær Stovegaard, Sara Vinther Martinsen og Bo Strange er trioen bag den to år gamle tegnestue FurnID, der lægger navn til hæve-sænke-borde, en kunstfærdig briks og opkvikkende lamper. Nu ser det ud til, at de tre endelig har knækket koden til, hvorledes man får foden inden for hos producenterne.
2008 tegner til at blive et super år for FurnID.
- Vi forventer at få omkring ti produkter ud i år. 2008 bliver et blæret år. Vi har fundet nogle producenter, der er superåbne og positive, og som godt kan se, at vi bidrager med noget nyt, fortæller Sara Vinther Martinsen.
Blandt samarbejdsvillige producenter er Holmris Office, Fritz Hansen og Illums Bolighus. Sammen med Holmris Office arbejder trioen på et endnu hemmeligholdt kontor-koncept.
Udover det spændende samarbejde med en række producenter er FurnID også udvalgt til at deltage på møbelmessen i Milano i april. Sammen med syv andre designere deltager de i
, der er et nyt projekt, der første gang indtager Milano-messen.
Herudover håber de tre på, at 2008 også bliver året, hvor indtægterne fra diverse royalties begynder at tikke ind på kontoen.