De to norske køkkenproducenter Sigdal og Norema lægges sammen til en enhed. Begge er ejet af svenske Nobia. Sammenlægningen kommer i første omgang kun til at berøre de administrative områder såsom indkøb, personale og ikt.
- Enhederne skal fortsætte som hidtil. Det er klart, at Nobia gerne ser sine to produktionssteder i Norge som én enhed. De producerer stort set det samme og har de samme underleverandører. Det er fornuftigt at lade de to samarbejde på væsentlige områder, siger Einar Ingwaldsen, informationschef i Nobia.