Danskerne elsker at flage, konstaterer flere producenter af flagstænger. Men det er ikke længere de traditionelle flagstænger af træ, der er populære. De må vige pladsen for glasfiber.
- Vi sælger 20-25 pct. flere flagstænger i dag end for 10 år siden, vurderer direktør for Tiset Hegn- og Flagstangindustri i Gram, Holger Hübschmann over for Bolius.
Ifølge Hübschmann stiger salget af flagstænger bl.a. på grund af byggeriet af de mange nye parcelhuse. Men det er altså glasfiberflagstængerne, der er de foretrukne i dag.