23948sdkhjf

Magnus Olesen A/S overtager møbelselskabet Dnmark A/S

Magnus Olesen A/S har overtaget møbelselskabet Dnmark Aps. Produkterne, som består af stabelstolen Pablo, Lounge-produkterne Mono Lounge og Daybed samt bordene Mono og GT-Table vil fremover blive produceret i Durup og indgå i Magnus Olesens sortiment.
Magnus Olesen A/S har overtaget møbelselskabet Dnmark Aps. Produkterne, som består af stabelstolen Pablo, Lounge-produkterne Mono Lounge og Daybed samt bordene Mono og GT-Table, alle designet af møbelarkitekten Rene Hougaard, vil fremover blive produceret i Durup og indgå i Magnus Olesens fremtidige produktsortiment.

Dnmark har siden etableringen i 2006 formået at frembringe en række designprodukter, som har vakt opsigt såvel i Danmark som internationalt. Produkterne sælges til såvel den private møbelhandel som til erhvervsvirksomheder.

Købet af denne kollektion styrker Magnus Olesens produktplatform og virksomhedens position som designvirksomhed. De nye produkter, som lægger sig elegant i forlængelse af firmaets eksisterende designprofil, kan ses på www.dnmark.dk .

Udover disse nye produkter samarbejder Magnus Olesen med en række førende danske designere og forventer at kunne præsentere såvel klassiske produkter i nye, spændende farver samt nyskabelser på designmøbelmessen CODE i Bella Centeret i maj.

Magnus Olesen A/S deltager på Stockholm Furniture Fair 6.-10. februar 2008, stand nr. C12:70, hvor også Dnmark-produkterne vil blive vist.

Om virksomheden
Magnus Olesen er en anerkendt møbelvirksomhed, der udvikler og producerer funktionelle siddemøbler og tilhørende borde af høj designmæssig kvalitet. I samarbejde med førende designere er det vores ambition at skabe unikke produkter, der er behov for og gør en synlig og elegant forskel. Resultatet er et udtryksfuldt og fleksibelt designprogram, med selvstændige produktserier, der giver mulighed for at løse alt , både små og store indretningsopgaver. Produkterne afsættes til forhandlere i ind- og udland.

Kilde: Magnus Olesen A/S - www.magnus-olesen.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084