23948sdkhjf

Køkkenproducent begæret konkurs

KD Bordplader Aps’ uafklarede mellemværende med det offentlige førte til konkurs.
kifteretten i Holstebro har taget firmaet KD Bordplader Aps under konkursbehandling.

Firmaet, der havde adresse på Granskovvej i Nykøbing, kom i solvensproblemer på grund af et uafklaret mellemværende med det offentlige. Størrelsen på mellemværendet kan konkursboet kurator, advokat Ib Østergaard Nielsen, ikke oplyse.

- Der foreligger divergerende meninger om beløbets størrelse, siger han.

KD Bordplader Aps, der producerede køkkenmøbler, blev stiftet i august i 2011 af Kim Dahl Larsen og havde ingen ansatte, fremgår det af netmediet BiQ Erhvervsinformation.

Netmediet oplyser, at seneste offentliggjorte regnskab er fra juli 2013, og at firmaet da havde en selskabskapital på 80.000 kroner.

- Firmaet er videreført, men i et andet regi og under et andet navn, oplyser kurator.

Firmaet ejede før konkursbegæringen fast ejendom i form af en erhvervsejendom i Nykøbing. Ejendommen er i dag afviklet under licitation.

Hvor mange kreditorer, der derudover kan tænkes at rejse krav mod KD Bordplader Aps, ved kurator endnu ikke. Fristen for at anmelde krav udløb i sidste uge.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078