I Tyneside i Nord England vil Ikea opføre 36 lejligheder og 47 villaer i scandinavisk stil. Alt lige fra ydervægge til den komplette indretning kan nu bestilles hos møbelgiganten.
- Møblerne i disse huse fremstilles og samles af håndværkere, fortæller Charlotte Lindgren, den internationale pressechef for Ikea.
Priserne ligger fra 1,3 mio. kr. for en lejlighed til to mio. kr. for en mindre villa. Samtlige boliger er indrettet i den scandinaviske stil med åbne planløsninger, højt til loftet, store vinduespartier - og selvfølgelig Ikea-møbler fra kælder til kvist.