23948sdkhjf

Skydedørsproducent halverer bundlinjen

Det lykkedes ikke for KA Interiør at leve op til forrige års vækst og store overskud.
Vækstkurven knækkede for KA Interiør i regnskabsåret 2014, som resulterede i et driftsoverskud på 4,7 mio. kr. mod 8,6 mio. kr. i 2013.

Dermed levede skydedørsproducenten fra Grindsted altså ikke op til egne forventninger om at overgå 2013-resultatet, der var virksomhedens største overskud siden 2007.

I løbet af regnskabsåret 2014 har KA Interiør oprustet på medarbejdersiden, hvor antallet af ansatte er øget fra 67 til 73. Det er det højeste niveau siden årene før den økonomiske krise og samtidig en del af opfyldelsen af adm. direktør Allan Meyers forudsigelse om, at virksomheden vil beskæftige omkring 100 ansatte i 2016.

Ny bestyrelsesformand og større produktionslokaler
KA Interiør ændrede også på flere bestyrelsesposter i 2014, hvor adm. direktør Allan Meyer indtrådte på årets sidste dag, mens Lars Dybkjær blev indsat som bestyrelsesformand i stedet for Asbjørn Berge.

Endelig skal det med, at KA Interiør med virkning fra årsskiftet fra 2014 til 2015 overtog 3.000 kvadratmeter bygninger fra nabovirksomheden Tajco i en bestræbelse på at effektivere driften yderligere.

Ifølge årsrapportens ledelsesberetning forventer KA Interiør for indeværende regnskabsår et positivt resultat, der er bedre end resultat for 2014.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079