Med satsningen på sin egen kollektion af designmøbler, viser Trio Snickeri at en lille virksomhed også kan udvikle og fremstille designmøbler i høj kvalitet.
Indtil 2000 var virksomheden mest kendt for sin rolle som underleverandør til de store møbelproducenter, men efter Lennart Hedströms overtagelse har virksomheden i samarbejde med indretningsarkitekter udviklet sin egen møbelkollektion af god kvalitet.
Selvom udviklingen påbegyndtes i 2000, var det først i 2006, at møblerne fra det lille snedkeri vandt indpas på markedet. I dag er 20% af virksomhedens produktion helliget eget design.