23948sdkhjf

Grasshopper på det store lærred

Designikonet The Grasshopper kommer nu på det store lærred. Skuespilleren John Travolta vil i sin kommende film Old Dog slænge sig i stolen, designet af Fabricius & Kastholm, produceret af Lange Production. Men direktør og producent Henrik Lange, der står bag, er betænkelig: Product placement kan give bagslag.
Product Placement er efterhånden mere reglen end undtagelsen, når talen falder på film. Reklamen i filmen er ikke længere skjult og kan i værste tilfælde blot virke som en torn i øjet for de potentielle kunder, hvilket bekymrer direktør og møbelproducent Henrik Lange, hvis virksomhed Lange Production snart får premiere på det store lærred.

Virksomhedens designikon The Grasshopper får en ”rolle” i John Travoltas kommende film Old Dog.

- Da jeg for et halvt års tid siden blev kontaktet af filmselskabet, var jeg ellevild af begejstring og sagde naturligvis ja. Men senere er jeg blevet belært af mine amerikanske partnere om, at product placement ikke nødvendigvis er god reklame. Man skal være meget påpasselig med, hvem man bliver brandet sammen med og hvordan. Hvis man gerne vil henvende sig til rige mennesker, sker det ikke gennem en film. Har man penge nok, er man ligeglad med, om John Travolta har siddet i en bestemt stol. Man begynder måske i stedet at sætte spørgsmålstegn ved hans religion og almindelige omdømme, og sammenkædningen kan give bagslag, siger han.

Han håber dog, at Travoltas penthouselejlighed i filmen vil have den helt rigtige ramme for stolen, der helst skal forbindes med eksklusivitet og godt håndværk.

Kilde: FpN

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094