På møbelmessen IMM i Köln kunne Hammel Møbelfabrik og virksomheden Jacob Jensen Design præsentere et reolsystem - designet af Jacob Jensen Design og produceret af Hammel Møbelfabrik.
Det nye samarbejde mellem de to virksomheder er mundet ud i et nyt reolsystem, der både er utraditionelt og nytænkende i forhold til traditionelle reolløsninger.
- Samarbejdet med Jacob Jensen Design vil yderligere understrege, at Hammel Møbelfabrik er en design- og livsstilsfokuseret møbelproducent, siger adm. direktør Safak Suner til dagbladet Børsen.