Afgående direktør for Dansk-Tysk Handelskammer siden 1987 Gerhard Glaser kritiserer dansk design i et interview med dagbladet
Der Nordschleswigeri Aabenraa.
Danmark har i årevis haft sympatibonus på det tyske marked, men det er ved at være slut. Danskernes tro på dansk designs popularitet er overdrevet og langt fra konkurrencedygtigt.
- I dag er japansk "in" i Tyskland, og hvis man kigger på den tidligere så vigtige dansk møbelindustri, så er den blevet total uinteressant i Tyskland, mens italienerne er blevet bedre på dette felt, siger direktøren.
Glaser mener, at der er for lidt high-tech i de danske produkter, og at det kræver en langt bedre strategi at klare sig på de vigtigste globale markeder end blot det at være dansk.