23948sdkhjf

Trappefirma satser på personaleplejen

Hos GS Trapper på Fyn blev et generationsskifte i sommer startskuddet til en storstilet satsning på personalepleje. Med konsulentbistand på området har både medarbejdere, ejere og dækningsbidraget fået et løft.
Hos trappeproducenten GS Trapper på Fyn gennemførte man i sommeren 2007 et generationsskifte. Bjarne Puggaard overtog sammen med Lenette Olsen ledelsen af virksomheden samt en tredjedel af aktiekapitalen i det 35 år gamle firma.

Men generationsskiftet var krævende, og derfor valgte ledelsen at lægge ansvaret for personalepleje ud til et konsulentfirma. John Jessen fra konsultentfirmaet Søgaard & Jessen trådte til og efter en trivselsmåling viste det sig blandt andet, at medarbejderne ønskede mere ansvar for deres arbejdsområder. Det fik de, og det kan mærkes.

- Vi er blevet bedre til at køre vores produktion, og dækningsbidraget er steget i takt med, at medarbejderne har fået mere ansvar, fortæller Bjarne Puggaard til Licitationen.

Konsulenten har endvidere sørget for mere opmærksomhed fra ledelsen mod den enkelte medarbejder, hvilket også har givet pote. Medarbejderne har idag en helt anden holdning overfor virksomheden og en helt anden arbejdsglæde end for bare et halvt år siden.

Det glæder Bjarne Puggaard, at konsulenten i løbet af et halvt år har bidraget med så meget, og han har derfor besluttet at få besøg af konsulenten én gang i kvartalet for at bevare den gode stemning. På den måde kan konsulenten have hånd i hanke med personaleplejen, og de 26 ansatte, Bjarne Puggaard og Lenette Olsen kan koncentrere sig om det, de er bedst til: Nemlig at producere trapper.

Virksomheden har tidligere fungeret både som et tømrer-, gulv- og trappefirma, men i dag satses kun på fremstillingen af individuelle trappeløsninger - og personalepleje.

Kilde: Dagbladet Licitationen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078