CE-mærkningen betyder, at PLUS kan dokumentere, at virksomhedens produkter lever op til kravene i den europæiske sikkerhedsnorm for legeredskaber EN 71-8, der herhjemme er certificeret af Dansk Standard.
- Vi er glade for, at vi har afsluttet den omfattende og vigtige proces, der jo handler om at sikre, at børn ikke kommer til skade ved legen som følge af dårlige redskaber eller fejl og mangler ved redskaberne. Kravene til mærkning vil desuden bidrage til at holde redskaber af ringe kvalitet og manglende produktdokumentation ude af markedet, siger salgschef Hanne Larsen, PLUS A/S, til Dagbladet Børsen.