23948sdkhjf

Opkøb af hæderkronet konkursramt møbel-forretning

Den eksklusive og hæderkronede københavnske møbelforretning Lysberg, Hansen & Therp er netop gået konkurs. Det har tidligere materialist Henrik Frederiksen benyttet sig. Han har netop opkøbt forretningen og satser på udvikling mod en mere moderne forretning med intensiv markedsføring.
Gennem generationer har det bedre borgerskab kunnet købe møbler i møbelforretningen Lysberg, Hansen & Therp i Bredgade i København. I fremtiden vil det være en lidt anden oplevelse for butikkens kunder. Forretningen er nemlig gået konkurs og blevet opkøbt af materialist Henrik Frederiksen. Han vil nemlig satse på en mere moderne forretning med intensiv markedsføring.

- Jeg har tidligere selv købt møbler hernede, og jeg ved, at forretningen har en meget loyal kundekreds. Så da muligheden for et køb kom, måtte jeg slå til, siger Henrik Frederiksen, der har købt Lysberg, Hansen & Therp for en kontant sum af 2,8 mio. kroner.

Lysberg, Hansen & Therp har eksisteret siden 1909 og fører engelske og franske møbler, stoffer og lamper. Henrik Frederiksen mener, at butikkens potentiale ligger i navnet, der er et stærkt varemærke, trods konkursen. På kort sigt vil han fokusere på at stabilisere forretningen, men på lang sigt skal der andre møbler ind i sortimentet – blandt andet de mere strømlinede italienske designmøbler.

Kilde: Berlingske Business

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126