23948sdkhjf

Danfold vil øverst på skamlen

På vej mod en notering på minibørsen First North afslører skuffesideproducenten Danfold, at man vil stå øverst på skamlen over leverandører af skuffesider til den europæiske plademøbelindustri og gerne køber konkurrenter for at nå så langt.
Skuffeselskabet Danfold på Mors er, som den første industri-virksomhed i Danmark, på vej mod en notering på minibørsen First North. Prospektet er netop godkendt, og det afslører en række ambitiøse vækstplaner for virksomheden.

Inden for tre år skal virksomheden være den anden største aktør på markedet for skuffesider til den europæiske plademøbelindustri. Men på længere sigt satser man på at nå første-pladsen.

- Vores kunder efterspørger mere og mere. Det bringer os i en situation, hvor vi for alvor kan opnå vækst. Men for at kunne håndtere den stigende efterspørgsel er vi nødt til at udvide vores produktionsanlæg. Derfor har vi lagt alle kræfter i for at blive optaget på OMX-børsen First North, hvor vi forventer at rejse mellem 35 og 45 mio. kr. til investering i en yderligere opdatering af maskinparken, siger Mads Leth Christiansen ejer og betyrelsesformand til dagbladet børsen.

I 2007 og 2008 ligger Danfolds investeringer i maskinparken på 28,5 mio. kr.

Ifølge prospektet fra Danfold skal nettoomsætningen stige med 45% fra 2008 til 2009. Fra 2009 til 2010 er væksten 25%, mens kapacitetsudnyttelsen stiger. I 2011 forventes en omsætning på 206 mio. kr.

Danfold regner med at væksten i 2011 og 2012 kommer fra fuld kapacitetsudnyttelse og opkøb af konkurrenter.

Kilde: EpN

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.144