Sjælsø Gruppen sælger retailprojektet IDEmøbler i Svendborg til Investea.
IDEmøbler - SvendborgMed en attraktiv beliggenhed direkte overfor Svendborg Storcenter opføres en ny og moderne boligbutik til IDEmøbler på ca. 5.000 m2. Lejeaftalen er indgået med Gera Møbler, der er lokal franchisetager til IDEmøbler. IDEmøbler er Danmarks største boligkæde indenfor møbler, brugskunst, belysning m.m., og består af mere end 30 boligbutikker fordelt i hele Danmark.
Udover IDEmøbler sælger Sjælsø Gruppen også en ny Silvan butik på godt 3.000 m2. Prisen for de to retailprojekter er samlet på godt 100 mio. kr.
Sjælsø Gruppen kan fortsat konstatere en betydelig aktivitet på retailmarkedet i alle de nordiske lande og Polen.
Sjælsø Gruppen har derfor stor fokus på gennemførelse af projekterne i selskabets pipeline. Forhandlinger med lejere og investorer vedrørende flere igangværende projekter pågår, og Sjælsø Gruppen forventer at kunne gennemføre og sælge flere retailprojekter i indeværende år.