Vera Li er landeansvarlig for det russiske marked hos møbelfabrikant Fritz Hansen, og med Vera i spidsen har virksomheden kastet sig over en mere aktiv strategi for at erobre en større del af det russiske marked.
I øjeblikket foregår det meste af arbejdet fra København men på sigt skal Vera tilbringe mere og mere tid i Rusland og være spydspids i kampen om markedsandelene.
- Jeg har længe haft som ambition at starte et nyt forretningsområde op i Rusland. Med Fritz Hansen har jeg fundet den rigtige virksomhed, og det er en stor udfordring, men jeg er klar til at tage den op, siger Vera Li.
Hun og Fritz Hansen forventer, at kontoret i Rusland åbner om tre måneder.
